|
LED-BELYSNING.
LED (står for Light Emitting Diode), altså lysgivende dioder, er fremtidens belysning, da de sparer på den dyrebare energi, ikke bare ud fra et økonomisk synspunkt, men også set fra et miljømæssigt perspektiv. LED-lyskilder, hvad enten det drejer sig om pærer, lyslister eller lysrør, kommer til anvendelse overalt i boligen. Idag findes de i nærmest alle afskygninger til erstatning for energikrævende belysninger. Et eksempel er mit eget køkken, hvor jeg tidligere brugte 178 Watt i lysrør under overskabende men nu, hvor jeg har skiftet ud til lyslister, som giver samme lysmængde, kun bruger 64 Watt. Fortsætter man rundt i boligen, kan der spares mange penge i energi.
LED ser ud til at være fremtiden også indenfor akvarie- og terrariebelysning, ja sågar flere fugleopdrættere har set mulighederne og udskifter til LED i fuglehusene.
Min søn og jeg har brugt næsten et år på research indenfor dette område. Utallige producenter har været kontaktet i den anledning. Mange af disse producerer udelukkende billigprodukter til supermarkedskæder, men det er ikke den slags produkter, vi er interesseret i til vores hobby. Hvad vi har brug for, er produkter (det være sig lyslister, lysrør eller pærer) med et højt lysudbytte (lumen) pr. forbrugt watt og en god farvegengivelse. Desuden skal prisen passe.
Det er lykkedes os at finde en producent i Kina, hvor kvalitet, service og pris går op i en højere enhed, og denne har tilbudt mig at markedsføre og sælge disse produkter i Danmark og Sverige. Jeg har allerede sørget for, at en del akvarie- og terrariefolk anvender lyslister, T5 og spots, både her i landet og "hinsidan". Fabrikken benytter sig af de nyeste, meget lysstærke LEDs, kaldet COB, i sine produkter. De er mere lysstærke end de tidligere SMD. De anvendte LED-chips hedder BRIDGELUX og er amerikanskproducerede.
Fordelene ved LED kontra lysrør er forbruget og levetiden. Hvis man som udgangspunkt tager et 30W lysrør, forbruger dette jo 30W, men i tillæg ca. 7W til drift af spolen. En lysliste af tilsvarende længde (her 90 cm) forbruger 14W. LED-produkter af denne kvalitet er for det første CE- og RoHS-mærket, har 2 års garanti og har sidst, men ikke mindst, en minimumslevetid på 50.000 timer (hvilket svarer til en levetid på over 13 år ved 10 timers brændetid pr. dag). Foruden dette faktum mister et lysrør efter 1 år indtil halvdelen af sin lysstyrke og skal så udskiftes, hvis man f. eks. har planter. Dette er ikke tilfældet med LED, som stort set beholder sin lysstyrke hele levetiden. Ved at anvende LED skal planterne ikke omstille sig til mere eller mindre lysstyrke (det er ofte et chok for dem, når der pludseligt kommer mere lys).
Mine lyslisterfås i lysfarverne warm white, neutral white og cool white. Man kan kombinere disse over et terrarium eller akvarium, f. eks. white foran og warm white bagest til belysning af bagvæggen. De er selvfølgelig med CE- og RoHS-mærkning og har IP65.
IP er det internationale kodesystem for emners beskyttelsesgrad.
IP6X - Støvtæt. IPX5 - Beskyttet mod vandstråler. IP65 betyder altså: Der må ikke kunne trænge støv ind i materiellet. Vand fra et strålerør rettet mod kapslingen fra enhver retning må ikke have nogen skadelig virkning.
Strømforsyningerne skal dog holdes tørt, d.v.s. anbragt udenfor akvarier/terrarier. Dette er ikke et problem, da output-kablet er tilstrækkeligt langt.
På toppen af dette er de fremragende som arbejdsbelysning under overskabe i køkken, bryggers og værksted , da de fylder så lidt.
Pærerne fås i warm white og cool white, og de er fortrinlige til belysning af mindre opvækstterrarier og mindre akvarier og ellers i boligen. Se
LED prislistenfor mere information om disse.
T8 LED lysrør er på vej ind i mit sortiment såvel som pærer til forskellige fatninger MR16, E14 m.v.)
T5 LED lysrører netop kommet ind. De fås i Warm white, neutral white og cool white og er selvfølgelig også med CE- og RoHS-mærkning og har beskyttelsesklasse IP20.Mere information om T5 i LED prislisten.
Flood light sågar med klasse IP66 fra slutningen af september 2011.
Her følger et lille regnestykke, som viser, hvad der på årsbasis kan spares i energiforbrug (og dermed penge) ved udskiftning fra lysstofrør til T5 LED lysrør. Vi går ud fra elselskabernes kWh-pris i August 2011 (Kr. 2,05) og en brændetid på 12 timer pr. dag, hvilket er normalt for akvarier og terrarier. Vi tager udgangspunkt i et 120 cm lysrør på 36 Watt. Hertil kommer spolen på ca. 7W, altså 43W. Et T5 LED lysrør af samme længde er på 19W ialt. I skemaet vil man bemærke, at 19W bliver til 21,8W. Hvorfor? Jo, indtil 1. november 2011 kunne producenterne i Kina mærke produkterne med den Watt-styrke, som dioderne tager. Efter denne dato kræver regeringen i Kina, at produkterne mærkes med det reelle Watt-tal (inkl. driver). Når man først ser prislisten for LED, kan man måske skræmmes lidt. Men se her: (kW=kilowatt, kWh= kilowatt-timer)
| Type |
Alm. lysrør m/ spole 43W |
T5 LED lysrør 19W (21,8W) |
|
Effekten omskrives fra
W til kW |
0,043 kW |
0,0218 kW |
| Brændetid |
12 timer pr. dag=4380 timer
pr. år |
12 timer pr. dag=4380 timer
pr. år |
|
Produktet af effekt i kW
og tiden i timer giver et
elforbrug i kWh |
0,043x4380=188,34 kWh |
0,0218x4380=95,48 kWh |
|
Forbrug i kWh ganges
med kostpris pr. kWh |
188,34x2,05=Kr. 386,09 |
95,48x2,05=Kr. 195,73 |
Her ser vi så, at besparelsen i strømforbrug pr. år pr. rør er ikke mindre end Kr. 386,09 minus Kr. 195,73 lig med Kr. 190,36!!! Når man så dertil tager i betragtning, at lysrør skal skiftes hvert år p.g.a. tab i lysmængde (lumen), skal man i et T5 LED´s levetid, som er minimum 50.000 timer regne med at købe 11 lysrør for at opretholde lysintensiteten. Desuden skal vi ikke regne med, at strømprisen falder fremover, snarere tværtimod. GÅR REGNESTYKKET OP TIL FORDEL FOR LED? Ubetinget JA.
Skeptikere har udtalt, at lysstofrør kan have højere lumen-tal. Det kan så være, men et lysstofrør udsender sit lys hele vejen rundt, altså 360 grader, hvorimod LED lysrør har en strålingsvinkel på 120 grader og sender altså dermed alt lys derhen, hvor der er brug for det.
Prisliste LED (pdf)
Tilbage til salg
|
Min Hobby
Kommer snart.
|